Din IP: Ukendt · Din Status: BeskyttetUbeskyttetUkendt
Blog Guide

Sådan skifter du din IP-adresse og lokation på 4 nemme måder

Din IP-adresse fortæller en hel del om dig og din lokation, når du færdes på nettet. Blot ved at foretage et opslag af IP-adresse vil man kunne indhente oplysninger om blandt andet din specifikke geografiske placering. Du kan dog skifte IP-adresse, således at du ikke længere kan spores. Det skaber øget tryghed og værner om dit online privatliv.

Laura Klusaite

Laura Klusaite

Sep 06, 2021 · 5 min læsning

Sådan skifter du din IP-adresse og lokation på 4 nemme måder

Du kan faktisk let skifte din IP-adresse via en VPN, eller gøre det manuelt selv eller via proxy eller Tor. I denne artikel kaster vi et blik på de 4 forskellige metoder:

Hvordan skifter man IP-adresse via en VPN?

  1. Du får via din VPN-app muligheden for at vælge en server efter eget valg over alt i verden. Eneste betingelse er, at din VPN-tjeneste har servere i det pågældende land.
  2. For NordVPN’s vedkommende er der et udbud på op til 59 lande, heriblandt danske servere, hvoraf man også visse steder kan vælge deciderede byer. Ved brug af VPN får du muligheden for at skifte din IP-adresse på forskellige enheder, heriblandt Linux, Windows, MacOS, Android og iOS.

  3. For at skifte din IP skal du vælge din ønskede server, hvorefter VPN-appen skaber en tunnel, hvori din data krypteres og sendes til den pågældende server. Først når dataene rammer modtager-serveren vil den blive dekrypteret og sendt til sin endelige destination.
  4. Uanset om du er en person der ønsker at ændre IP-adressen på din Mac, eller ønsker at ændre IP-adressen på Windows 10, så er grundproceduren den samme. Din rigtige IP-adresse vil ikke længere kunne ses, da du tildeles IP-adressen for den pågældende udenlandske server.

  5. VPN-tjenesten er ret fleksibel. Du kan hele tiden vælge at skifte mellem andre servere i andre lande, når og hvis du ønsker det. Og du kan altid tjekke op på, om din IP-adresse nu engang er blevet skiftet til den ønskede server ved at tjekke din lokation her.
hvordan skifter man IP-adresse via en VPN

Det er super enkelt at skifte sin IP-adresse med NordVPN. Følg blot nedenstående 3 trin for at få det gjort:

  1. Opret et NordVPN-abonnement.
  2. Hent NordVPN-appen ned på din enhed.
  3. Log ind på appen, vælg dit foretrukne land og opret forbindelse!

Udover at bruge appen til at ændre din IP-adresse kan du også installere funktionen på din router.

Sådan skifter du din IP-adresse med en proxy

En proxy-løsning virker næsten på samme måde som en VPN i den forstand, at den fungerer som mellemled mellem dig og de websteder, du ønsker at besøge.

Med en proxy-løsning sendes proxyens adresse fremfor din, således at din IP-adresse dermed forbliver skjult. Den største forskel mellem brug af proxy og en VPN er, at proxyen IKKE krypterer din data. Proxyen ændrer kun din IP-adresse.

Udover decideret brug af proxy kan man få samme løsning i form af VPN-udvidelser for Chrome og Firefox. Her er der tale om proxy-udvidelser men med den ekstra feature, at din data krypteres.

Sådan skifter du din IP-adresse med Tor-browser

Tor-netværket sørger også for at skjule din IP-adresse ved at lade din trafik passere forskellige punkter på sin vej, som alle kun har kendskab til det senest besøgte punkt. På den måde er det ekstremt svært at få klarhed over dataenes oprindelsespunkt (din IP-adresse).

En hage ved Tor-netværket er, at det oftest sløver din internethastighed grundet det omfattende data-arbejde med at skjule din online færden.

Med hensyn til brug af Tor-netværket kan du benytte NordVPN’s Onion over VPN til at få adgang til The Onion Router, som Tor-netværket også kaldes.

Sådan skifter du din IP-adresse manuelt

Du kan også vælge at skifte din IP-adresse selv. Her kan du med fordel følge nedenstående trin, hvis du ønsker at kaste dig ud i et manuelt skift af IP:

1. Vælg menuen Start, derefter Indstillinger og herefter Netværk og Internet.

2.Herefter har du to muligheder: Er der tale om Wi-Fi, skal du vælge menuen Wi-Fi, derefter Administrer kendte netværk og herefter Egenskaber. Er der tale om Ethernet-netværk, skal du vælge menuen Ethernet, og herefter vælge det pågældende Ethernet-netværk, hvor der er forbindelse til.

3.Vælg menuen Rediger under menuen IP-tildeling.

4.Vælg herefter menuen Rediger IP-indstillinger og vælg derefter Automatisk (DHCP) eller Manuelt.

Således gives indstillingerne manuelt for IPv4:

  • Vælg menuen Rediger IP-indstillinger og vælg derefter Manuelt, hvorefter IPv4 slås til.
  • Ønsker du at angive IP-adresse, kan du indtaste indstillingerne for denne i IP-adresse, Længde af undernetpræfiks og Gateway.
  • Der er også mulighed for at angive en DNS-serveradresse. Det gør man ved at indtaste adresserne på de primære og sekundære DNS-servere i menuerne Foretrukken DNS og Alternativ DNS.

Således gives indstillingerne manuelt for IPv6:

  • Samme procedure som for IPv4, men slå blot IPv6 til i stedet for IPv4 i menuen Manuelt under Rediger IP-indstillinger.

5. Klik på Gem, når du er færdig.

Sådan skifter du din IP-adresse på din mobiltelefon

Alle førnævnte metoder fungerer i praksis også til at ændre IP-adresse på din mobiltelefon. Dog er den klart nemmeste løsning at benytte VPN, eftersom proxy-metode er en anelse mere teknisk kompliceret. Skift af IP-adresse på telefonen via Tor er ikke anbefalelsesværdigt, da der ikke forekommer samme niveauer af privatliv på mobiltelefoner som på computere.

Er det overhovedet tilladt at skifte IP-adresse?

Ja, det er helt igennem tilladt at skifte sin IP-adresse, hvis man ønsker det. Der kan derudover være op til flere forskellige fordele ved at gøre det, som vi kommer ind på her.

Hvorfor overhovedet ændre sin IP adresse til et andet land?

Der kan være op til flere forskellige gode grunde til at ville skifte IP-adresse til et andet land:

  • Beskyt din identitet online: Ved at benytte en anden IP-adresse kan du direkte forpurre enhver persons forsøg på at spore dig online. Det kan være af ondsindet hensigt eller i decideret kommercielt øjemed.
  • Sammenligning af online priser: nettet er et glimrende sted at hente gode tilbud, men din offentlige IP-adresse fortæller blandt andet, om du surfer fra et rigt land. Det kan resultere i at visse websteder bevidst hæver priserne, fordi de kan se, at der surfes fra et handlekraftigt sted.
  • Visning af geografisk bestemt indhold: Hvis du er i udlandet, er der meget dansk online indhold, du ikke kan se, da du surfer fra din udenlandske IP-adresse på din ferielokation. Med en VPN-løsning vil du dog kunne ændre din IP-adresse til dansk igen og dermed få muligheden for at streame det danske indhold fra udlandet.
  • Online sikkerhed: Der kan være mange årsager til at ville skjule sin IP-adresse. Det kan være af rent og skært ønske om større privatliv og cybersikkerhed, og det kan være alt lige fra arbejdsrelateret, politisk motiveret eller anden bevæggrund.

Onlinesikkerhed starter med et klik.

Bevar sikkerheden med verdens førende VPN