Snapchat har utvivlsomt bragt dig mange sjove stunder og har sikkert haft en væsentlig funktion i dit onlineliv. På et tidspunkt kan vi dog miste interessen for nogle af vores mange apps og gadgets, og for nogen har dette været tilfældet med Snapchat.
Laura Klusaite
Jul 14, 2020 · 3 min læsning
Indhold
Måske er det nye design ikke lige dig, måske har du fået nok af fjollerierne, eller måske føler du ligefrem, at Snapchat kan være en kilde til online usikkerhed. De negative konsekvenser ved sociale medier er i hvert fald til at få øje på.
Hvad end din bevæggrund er for at slette Snapchat-kontoen, så kan du altid let og enkelt foretage handlingen ved hjælp af den nedenstående trinvise guide for både computere og mobiltelefoner.
Hvis du har en computer, kan du vælge at slette din Snapchat-konto fra denne enhed. Det hele foregår via Snapchats Accounts-side, hvor du skal gøre følgende:
1. Gå ind på accounts.snapchat.com og klik herefter på den gule fanebjælke Slet min konto.
2. Indtast dit brugernavn og adgangskode for den Snapchat-konto, du ønsker at slette.
3. Tryk Fortsæt, hvorefter Snapchat vil deaktivere din konto i 30 dage. Efter denne deaktiveringsperiode vil din konto blive slettet permanent.
Skulle du have fortrudt din handling, så har du altså denne 30 dages fortrydelsesperiode, hvor din konto ikke er slettet, men blot deaktiveret. Ønsker du at genetablere kontoen, skal du indenfor disse 30 dage logge på igen og genaktivere kontoen.
Du kan naturligvis også slette din Snapchat-konto på din mobiltelefon, om det så er iPhone eller Android. Følg nedenstående trin for at slette kontoen:
1. Åbn Snapchat-appen.
2. Log in med dine kontooplysninger.
3. Tryk på din Avatar i hjørnet øverst til venstre.
4. Tryk på tandhjulsikonet i hjørnet øverst til højre.
5. Rul ned til sektionen Support.
6. Vælg Jeg har brug for hjælp.
7. Vælg Min konto og sikkerhed.
8. Vælg Kontoinformation.
9. Vælg Slet min konto.
Som nævnt bliver din konto ikke slettet permanent øjeblikkeligt, når du foretager en sletning. Der vil blive udløst en 30 dages deaktiveringsperiode, hvori din konto stadig kan genaktiveres på kort tid, hvis du ombestemmer dig. Den permanente sletning igangsættes først efter denne 30 dages deaktiveringsperiode.
Men faktisk er det ikke alt, der slettes permanent. Snapchat forbeholder sig retten til at gemme visse personlige oplysninger i juridisk og sikkerhedsmæssigt øjemed. Det betyder dog ikke, at følsom data som eksempelvis Snapchat-billeder eller personlige Snapchat-navne fra dit adressekartotek vil blive gemt.
I Snapchats privatlivspolitik kan du helt konkret se, hvad der forbliver gemt af udbyderen. Lagring af data vedrørende brugeren foretages på disse tre forskellige måder:
Det er vigtigt at huske på, at Snapchat ikke er et synderligt privat digitalt sted at opholde sig. Der benyttes ikke end-to-end kryptering, så dine data er relativt eksponerede.
Og det er ikke kun Snapchat, du skal bekymre dig om. Facebook og Instagram er heller ikke meget bedre sociale netværker. Begge er ejet af Facebook, de har ikke end-to-end-kryptering som standard, og de tjener penge på målrettede annoncer. Hvis du derfor ønsker at beskytte dit privatliv, bør du også slette Facebook, slette Skype og slette Instagram.
Pas på dig selv, når du færdes på sociale medieplatforme uden større sikkerhedskryptering.
Få en VPN og sikr dig mod cybertrusler.